Lidt historie om auktion:

 Auktion ( af latin auctio ) har været en kendt handelsform langt tilbage, sælger forsøger at opnå den bedste pris af de købsinteresserede.

 I Pompeji`s begravede huse ( år 79 ) fandt man i 1875 auktionsholder og bankier Lucius Cæcilius Jucundus`s kuffert med 132 kvitteringer fra rekvirenter. Han solgte alt fra træ til slaver, hvis pris varierede fra ca. kr. 400,00 til kr. 800,00. 

 I Danmark omtales frivillige auktioner i 1661 og i 1693 samles forskellige tidsskrifter om auktion, "som nu mere end nogen tid tilforn er kommet udi brug". Auktioner afholdtes i København af auktionsdirektøren, der fra 1741 blev kongeligt udnævnt embedsmand; Udenfor hovedstaden var de stedlige by-, herreds- og birkefogeder auktionsforvaltere. 

 I 1891 kom lov om tvangsauktioner som var gældende til retsplejeloven trådte i kraft 1. oktober 1919. Samtidig kom en midlertidig lov, der holdt den gældende lovgivning om offentlige auktioner, som ikke er tvangsauktioner, i kraft indtil videre. Efter 1919 fortsatte dommerfuldmægtige ved underretterne med at være inkassatorer ved løsøreauktioner og tjente en stor del af deres indkomst derved. Efter genforeningen opretholdtes i Sønderjylland den gældende ordning med frivillige løsøreauktioner ved bemyndigede auktionatorer. 

 Fra 1935 var dommerfuldmægtige udelukket fra at drive juridisk virksomhed som erhverv. En ny ordning var påkrævet. Et sagkyndigt udvalg fremkom i 1933 med forslag til lov om offentlig auktion ved auktionsledere som trådte i kraft 1. juni 1935.

 I 1938 stiftede de beskikkede auktionsledere "Foreningen af Auktionsledere i Danmark", der varetager medlemmernes interesser. Justitsministeriet hører foreningen over auktionsledersager af almen interesse og underretter den om afgang af auktionsledere på grund af dødsfald. Ved auktion mødes udbud og efterspørgsel direkte, den frie konkurrence mellem de interesserede købere er med til at skaffe sælgerne de bedste priser.