Leo Thellefsen (1909-1997)
Da Leo Thellefsen var barn, gav hans far ham og hans storebror en skitsebog hver, og Leo brugte den flittigt til at genfortolke Familiejournalens billeder med lidt humoristisk kant.
Faderen, Christian T. Thellef, var murer af hverv, der i sin fritid yndede at sysle med sirlige glasmalerier.
Trods sine egen udfoldelser og opfordringen til sønnernes tegneri, så havde han aldrig den store tiltro til sin yngste søns kunstneriske udfoldelser. Sådan skulle det dog alligevel blive i sidste ende.
Efter at have uddannet sig til erhvervsmaler i Aalborg, arbejdede han i en årrække i Esbjerg indenfor sit fag.
Han udstillede første gang i Aarhushallen i 1938, og fik få år senere et gennembrud da han i 1941 på var at finde på Kunstnernes Efterårsudstilling. Sidenhen var han aktiv i mange kunstneriske sammenhænge og initiativer, bl.a. var han en af stifterne til Apriludstillingen i Vrå. I 1990 af en alder af 81 år udstillede han for sidste gang.
Leo Thellefsen tog kunstnerisk udgangspunkt i landskabet han kendte fra barnsben, og derfor fik han også tilnavnet ”Limfjordsmaleren”, da det var netop var dette område han ofte portrætterede.
I starten gengav han landskaberne figurativt med ekspressive træk, men i løbet af hans karriere tiltog brugen af den ekspressive tilgang i sådan en grad at store dele af billedfladen tenderede abstraktion.
Denne bevægelse i hans udtryk går hånd i hånd med en anderledes tilgang til motiverne. Fra trofast at ville gengive hvad hans så, begyndte han mere at arbejde med en syntese af flere indtryk. Malerierne skulle bevæge sig udover øjets visuelle forståelse ved at iblande og fremhæve følelser og stemninger som motivet skabte i kunstneren, og samlet det i et større hele.
Fælles for Leo Thellefsens billeder er en underfundighed, der til tider bliver næsten naivistisk og en bombastisk glæde ved farverighed.